• Brandvæsenet har slukket mindre brand hos Novonesis

    Источник: BDK Borsnyt / 07 авг 2024 01:25:08   America/New_York

    Brandvæsenet rykkede onsdag morgen ud til en mindre brand i et kølerum hos biotekselskabet Novonesis, tidligere Novozymes, på Hillerødgade i København. Det oplyser Frederik Ryber, der er vagtchef ved Hovedstadens Beredskab. Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 05.15, og kort tid efter var branden slukket. - Den kom hurtigt under kontrol. Det var en meget lokal hændelse, siger han. Der var tale om en mindre brand i en elmotor i et lille kølerum i en af Novonesis' bygninger. Branden spredte sig ikke yderligere. - Der var hurtig alarmering og orientering fra virksomhedens side, lyder det fra vagtchefen. Brandårsagen er ukendt, tilføjer han. Det danske C25-selskab Novonesis, der er resultatet af en fusion af Novozymes og Chr. Hansen, producerer enzymer og mikroorganismer til brug i en lang række industrier, blandt andet fødevareindustrien. Fusionen mellem de to selskaber blev gennemført i starten af året. Novo Nordisk Fonden ejer 29 procent af aktiekapitalen i Novonesis, men sidder på 74 procent af stemmerne. Novo Nordisk og Novonesis er trods de sammenlignelige navne to separate virksomheder. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/indland/brandvaesenet-har-slukket-mindre-brand-hos-novonesis
Опубликовать